Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 132LovforslagStatus: Stadfæstet

Om betingelser for tilladelse til tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar, administrative bødeforelæg m.v.

Hvad handler L 132 om?

L 132 (2021-22): Hovedformålet med lovforslaget er at tilvejebringe en hjemmel i husdyrbrugloven til at implementere kvægundtagelsens betingelse om, at et kvægbrug, der straffes med bøde for at have overtrådt en betingelse i en tilladelse til at tildele op til 230 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar, skal have afslag på ansøgning om tilladelse året efter.

Læs resten af resuméet

Det foreslås bl.a., at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at visse overtrædelser af harmoniregler og fosforarealkrav kan afgøres med administrative bødeforelæg efter principperne i retsplejelovens § 832. Desuden forslås der ændringer af husdyrbruglovens bemyndigelse til at fastsætte fosforlofter, således at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får mulighed for at forenkle og forbedre reguleringen til imødegåelse af forurening af vandmiljøet med fosfor. Endelig forslås det at ændre den eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om en generel forpligtigelse til at iværksætte erosionsforebyggende foranstaltninger, hvilket bl.a. indebærer, at ministeren får mulighed for at inddrage kort over erosionsrisikoarealer i grundlaget for reguleringen af erosion af fosforholdig jord til vandmiljøet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Blev L 132 vedtaget?

Ja. L 132 (2021-22) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 31. marts 2022 med 99 stemmer for og 5 imod.

Hvem stemte for og imod L 132?

Ved endelig vedtagelse af L 132 (2021-22) 31. marts 2022 stemte flertallet i S, V, SF, RV, EL, KF, DF og NB for. Flertallet i FG, LA og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 132?

L 132 (2021-22) blev fremsat 23. februar 2022 af Rasmus Prehn og henvist til Miljø- og Fødevareudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (10)

10 af 10 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1

  2. Spm. 2

  3. Spm. 3

  4. Spm. 4

  5. Spm. 5

  6. Spm. 6

  7. Spm. 7

  8. Spm. 8

  9. Spm. 9

  10. Spm. 10