Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 122LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ombygning af Aarhus H.

Hvad handler L 122 om?

L 122 (2021-22): Forslaget giver hjemmel til at gennemføre ombygningen af Aarhus H, området omkring banegården og dertilhørende anlæg, som skal fremtidssikre stationen og klargøre den til ibrugtagning af DSB’s nye elektriske togmateriel, der skal køre på strækningen Fredericia-Aalborg fra ultimo 2026.

Læs resten af resuméet

Anlægsprojekterne drejer sig om fornyelsesaktiviteter, hastighedsopgradering, perronforlængelser, kapacitetsudvidelse og udrulning af Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet. Ombygningen er planlagt som et samlet projekt, der udføres over 3 år i perioden 2024-2027. Udførelsen har været genstand for en miljøvurdering. Med forslaget bemyndiges ministeren til kunne at udstede regler om forurening og gener. Der indføres mulighed for at tilbyde støjpåvirkede borgere skattefri kompensation eller genhusning. Forslaget fraviger på en række punkter plan-, natur- og miljølovgivningen for at sikre fremdrift i projektet, da forsinkelse vil have betydelige trafikale og samfundsøkonomiske konsekvenser. Foreslået ikrafttræden er 1. juli 2022.

Blev L 122 vedtaget?

Ja. L 122 (2021-22) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 26. april 2022 med 99 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 122?

Ved endelig vedtagelse af L 122 (2021-22) 26. april 2022 stemte flertallet i S, V, SF, RV, EL, KF, DF, FG og LA for. Flertallet i NB stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 122?

L 122 (2021-22) blev fremsat 9. februar 2022 af Trine Bramsen og henvist til Transportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 26. april 2022: 99 for, 0 imod, 2 hverken for eller imod, 78 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.