Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 115 CLovforslagStatus: Stadfæstet

Om forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder.

Hvad handler L 115 C om?

L 115 C (2021-22): Det foreslås, at der indføres et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning.

Læs resten af resuméet

Det skal sikre, at jobansøgere ikke bliver fravalgt på grund af alder. Det vil dog være muligt at lægge vægt på alder, hvis det har et sagligt formål. Det kan f.eks. være ved ansættelse af ungarbejdere og ved positiv særbehandling af ældre ansøgere for at fremme deres beskæftigelsesmuligheder, f.eks. i form af seniordage. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. april 2022.

Blev L 115 C vedtaget?

Ja. L 115 C (2021-22) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 22. marts 2022 med 84 stemmer for og 5 imod.

Hvem stemte for og imod L 115 C?

Ved endelig vedtagelse af L 115 C (2021-22) 22. marts 2022 stemte flertallet i S, V, SF, RV, EL, KF og FG for. Flertallet i NB og LA stemte imod. Flertallet i DF stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 115 C?

L 115 C (2021-22) blev fremsat af Peter Hummelgaard og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (9)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (2)

Spørgsmål (1)