Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 103LovforslagStatus: Stadfæstet

Om kriminalisering af identitetsmisbrug.

Hvad handler L 103 om?

L 103 (2021-22): Lovforslaget har til formål at kriminalisere identitetsmisbrug i straffeloven.

Læs resten af resuméet

Således skal det være ulovligt at anvende oplysninger, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være en anden person, eller uberettiget videregive materiale, hvor der er gjort brug af sådanne oplysninger til på utilbørlig vis at manipulere en anden persons fremtræden. Det foreslås bl.a., at forbuddet mod identitetsmisbrug skal gælde generelt, dvs. både når misbruget foregår på og uden for internettet.

Blev L 103 vedtaget?

Ja. L 103 (2021-22) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 3. marts 2022 med 100 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 103?

Ved endelig vedtagelse af L 103 (2021-22) 3. marts 2022 stemte flertallet i S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, FG og ALT for. Flertallet i LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 103?

L 103 (2021-22) blev fremsat 15. december 2021 af Nick Hækkerup og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (1)

1 af 1 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1