Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 145BeslutningsforslagStatus: 2. beh./Forkastet

Om hjælp frem for straf til stofbrugere.

Hvad handler B 145 om?

B 145 (2021-22): Forslaget vil styrke indsatsen mod stofbrug og afhængighed gennem social- og sundhedsfaglig intervention frem for straf til stofbrugere.

Læs resten af resuméet

Formålet er at ændre tilgangen fra straf til indsatser, og konkret foreslås det, at stofbrugere, der stoppes af politiet med stof til eget brug, henvises til et fagligt udvalg. I det faglige udvalg skal fagpersoner foretage en vurdering af stofbrugets karakter og eventuelle behov for social- eller sundhedsfaglig opfølgning i dialog med stofbrugeren. Interventionen skal give stofbrugeren klar og direkte besked om risici ved fortsat stofbrug og oplyse om behandlingsmuligheder og andre relevante tilbud.

Blev B 145 vedtaget?

Nej. B 145 (2021-22) blev forkastet ved endelig vedtagelse 9. juni 2022 med 24 stemmer for og 72 imod.

Hvem stemte for og imod B 145?

Ved endelig vedtagelse af B 145 (2021-22) 9. juni 2022 stemte flertallet i SF, EL, NB, FG, LA og ALT for. Flertallet i S, V, RV, KF og DF stemte imod.

Hvem fremsatte B 145?

B 145 (2021-22) blev fremsat 1. marts 2022 af Carl Valentin, Karina Lorentzen Dehnhardt og Trine Torp og henvist til Social- og Ældreudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .