Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 97LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ændring af krav om anvendelse af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.

Hvad handler L 97 om?

L 97 (2020-21): Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter:

Læs resten af resuméet

1. Det fastholder iblandingskravet på 7,6 pct. og omfatter biobrændstoffer i benzin, diesel og gas leveret til landtransport i kalenderåret 2021. 2. Det fastsætter, at avancerede biobrændstoffer i kalenderåret 2021 skal udgøre mindst 0,3 pct. af en virksomheds samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at begrænse biobrændstoffer produceret af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen i at tælle med til opfyldelse af iblandingskravet. Forslaget udmønter aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om forhøjelse af iblandingskrav for biobrændstoffer i 2021 af 7. oktober 2020. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Blev L 97 vedtaget?

Ja. L 97 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 18. december 2020 med 87 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 97?

Ved endelig vedtagelse af L 97 (2020-21) 18. december 2020 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 97?

L 97 (2020-21) blev fremsat 12. november 2020 af Dan Jørgensen og henvist til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (10)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)