Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 71LovforslagStatus: Stadfæstet

Om implementering af det reviderede udstationeringsdirektiv m.v.

Hvad handler L 71 om?

L 71 (2020-21): Lovforslaget går ud på at implementere dele af det reviderede udstationeringsdirektiv, som har til formål at forbedre forholdene for udstationerede lønmodtagere, herunder at sikre ligebehandling med nationale lønmodtagere med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Læs resten af resuméet

Ændringerne er baseret på anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter i Beskæftigelsesministeriets implementeringsudvalg. Med lovforslaget foreslås bl.a.: • En præcisering af bestemmelsen om konfliktgrundlaget over for udenlandske tjenesteydere. • Indførelse af regler om langtidsudstationering. • At pålægge brugervirksomheder en informationsforpligtelse vedrørende vikarer. • En bestemmelse om, hvordan ydelser forbundet med udstationeringen skal håndteres, i forhold til om det anses for at være aflønning eller for at være godtgørelse for udgifter. • En målretning af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte. • En målretning af anmeldelsespligten i risikobrancher. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2021.

Blev L 71 vedtaget?

Ja. L 71 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 10. december 2020 med 96 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 71?

Ved endelig vedtagelse af L 71 (2020-21) 10. december 2020 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA og ALT for.

Hvem fremsatte L 71?

L 71 (2020-21) blev fremsat 30. oktober 2020 af Peter Hummelgaard og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 10. december 2020: 96 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 83 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.