Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 68LovforslagStatus: Stadfæstet

Om pvc-afgiftsloven.

Hvad handler L 68 om?

L 68 (2020-21): Med lovforslaget foreslås det at genindføre en afgift på visse varer indeholdende pvc og ftalater.

Læs resten af resuméet

Det foreslås, at afgiftsgrundlaget begrænses til varer, hvor det vurderes, at mængden af blød pvc og ftalater kan opgøres som standardsats efter varens gennemsnitlige indhold af blød pvc og ftalater. Udgangspunktet er en afgift på 2 kr. pr. kg blød pvc og 7 kr. pr. kg ftalater. Afgiften er således ikke variabel efter det nøjagtige indhold af blød pvc og ftalater i en vare. For enkelte produkter foreslås det, at afgiften bliver udformet som en stykafgift eller arealafgift for at gøre administrationen lettere for de berørte virksomheder og Skatteforvaltningen. Afgiftssatser og beregningsgrundlag fremgår af lovforslagets bilag 2. Det foreslås, at afgiften pålægges danskproducerede varer, som sælges her i landet, og importerede varer, men at der ikke skal svares afgift ved eksport af afgiftspligtige varer. Det foreslås desuden, at varer, som ikke direkte er omfattet af afgiften, men indeholder mindst 10 pct. afgiftspligtige varer, vil blive pålagt en dækningsafgift. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2020.

Blev L 68 vedtaget?

Ja. L 68 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 17. december 2020 med 55 stemmer for og 42 imod.

Hvem stemte for og imod L 68?

Ved endelig vedtagelse af L 68 (2020-21) 17. december 2020 stemte flertallet i S, RV, SF og EL for. Flertallet i V, DF, KF, NB og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 68?

L 68 (2020-21) blev fremsat 30. oktober 2020 af Morten Bødskov og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (7)

7 af 7 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1

  2. Spm. 2

  3. Spm. 3

  4. Spm. 4

  5. Spm. 5

  6. Spm. 6

  7. Spm. 7