Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 61LovforslagStatus: Stadfæstet

Om udmøntning af national handlingsplan mod børn og unges rygning.

Hvad handler L 61 om?

L 61 (2020-21): Lovforslaget udmønter aftalen om en national handleplan mod børn og unges rygning indgået den 18. december 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Læs resten af resuméet

Formålet med forslaget er at sikre, at færre børn og unge begynder at ryge. Det foreslås, at tobaksvarer, tobakssurrogater (andre nikotinprodukter end tobaksvarer og elektroniske cigaretter), urtebaserede rygeprodukter og elektroniske cigaretter ikke må være synlige for forbrugerne på salgssteder, herunder på internettet, indtil en kunde efterspørger dem. Undtaget herfra er salg af piber på internettet samt fysiske specialbutikker, der har specialiseret sig i salg af cigarer, piber, pibetobak eller elektroniske cigaretter. Lovforslaget betyder desuden, at der ikke må skiltes med produkterne, og at prisoplysninger kun må angives på neutrale lister. Derudover skærpes forbuddet mod reklame for tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, så alle former for direkte og indirekte reklame, sponsorering og uddeling forbydes. Endelig foreslås det, at skal være røgfri skoletid for elever på alle grundskoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser, der har optag af børn og unge under 18 år. De ungdomsuddannelser, som ikke er omfattet af det gældende krav til røgfri matrikel, skal omfattes af det. Og det foreslås, at der forbydes salg af produkterne på skoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. Sluttelig ønsker man med lovforslaget at skærpe straffen for overtrædelse af lov om røgfri miljøer, og man ønsker lettere adgang for kommuner til at udlevere gratis rygestoplægemidler.

Blev L 61 vedtaget?

Ja. L 61 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 15. december 2020 med 84 stemmer for og 12 imod.

Hvem stemte for og imod L 61?

Ved endelig vedtagelse af L 61 (2020-21) 15. december 2020 stemte flertallet i S, V, RV, SF, EL og KF for. Flertallet i DF, NB og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 61?

L 61 (2020-21) blev fremsat 8. oktober 2020 af Magnus Heunicke og henvist til Sundhedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (17)

  1. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  2. Lovforslag som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

  4. Philip Morris om L 61 (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning), jf. L 61 - bilag 3.Afsluttet

    · Afholdt

  5. Frist for spørgsmålAfsluttet

    · Konfirmeret

  6. Kræftens Bekæmpelse om L 61 (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning), jf. L 61 bilag 7.Afsluttet

    · Afholdt

  7. De Samvirkende Købmænd om L 61 (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning), jf. L 61 bilag 5 og 8.Afsluttet

    · Afholdt

  8. Frist for svarAfsluttet

    · Konfirmeret

  9. Brancheforeningen for e-cigaretter (BECIG) om L 61 (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning), jf. L 61 - bilag 12.Afsluttet

    · Afholdt

  10. Frist for politiske bemærkningerAfsluttet

    · Konfirmeret

  11. Frist for ændringsforslagAfsluttet

    · Konfirmeret

  12. Politisk drøftelseAfsluttet

    · Konfirmeret

  13. BetænkningAfsluttet

    · Betænkning afgivet

  14. Lovforslaget optrykt efter 2. behandlingAfsluttet

    · Endelig

  15. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Direkte til 3. beh.

  16. Lovforslag som vedtagetAfsluttet

    · Endelig

  17. 3. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Vedtaget