Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 55LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug.

Hvad handler L 55 om?

L 55 (2020-21): Forslaget ophæver muligheden for, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at der ved godkendelse af nye havbrug eller ved udvidelse/ændring af eksisterende havbrug kan fastsættes vilkår om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler (bemyndigelserne er ikke blevet udnyttet).

Læs resten af resuméet

Reglerne har hidtil skullet skabe mulighed for vækst i havbrugssektoren, men regeringen ønsker ikke flere eller større havbrug i Danmark, da den er bekymret over tilstanden i vandmiljøet. Forslaget omhandler ikke mulighederne for at omlægge havbrug og/eller dambrug til økologisk produktion. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Blev L 55 vedtaget?

Ja. L 55 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 3. december 2020 med 54 stemmer for og 42 imod.

Hvem stemte for og imod L 55?

Ved endelig vedtagelse af L 55 (2020-21) 3. december 2020 stemte flertallet i S, RV, SF, EL og ALT for. Flertallet i V, DF, KF, NB og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 55?

L 55 (2020-21) blev fremsat 8. oktober 2020 af Lea Wermelin og henvist til Miljø- og Fødevareudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 3. december 2020: 54 for, 42 imod, 0 hverken for eller imod, 83 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.