Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 50LovforslagStatus: Stadfæstet

Om inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning.

Hvad handler L 50 om?

L 50 (2020-21): Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 139 (2019-20) med et ændret forslag om ikrafttrædelsesdato.

Læs resten af resuméet

Regeringen (Socialdemokratiet) blev i november 2019 enige med Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om at gennemføre lovgivning, som skal sikre elevers ret til at blive hørt, inden en friskole eller privat grundskole, efterskole, fri fagskole eller et privat gymnasium beslutter at udskrive eleven af skolen. Med lovforslaget foreslås det, at friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser, inden skolen træffer beslutning om udskrivning af en elev, skal sikre, at eleven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens alder og modenhed. Det foreslås videre, at skolens pligt til at inddrage eleven ved samtale, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning, ikke gælder, hvis det må antages at være til væsentlig skade for eleven. Med lovforslaget sikres ens rammer for skolerne. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2021.

Blev L 50 vedtaget?

Ja. L 50 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 15. december 2020 med 85 stemmer for og 12 imod.

Hvem stemte for og imod L 50?

Ved endelig vedtagelse af L 50 (2020-21) 15. december 2020 stemte flertallet i S, V, RV, SF, EL og KF for. Flertallet i DF, NB og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 50?

L 50 (2020-21) blev fremsat 8. oktober 2020 af Pernille Rosenkrantz-Theil og henvist til Børne- og Undervisningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (19)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)