Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 49LovforslagStatus: Stadfæstet

Om praktikpladstaxametertilskud m.v.

Hvad handler L 49 om?

L 49 (2020-21): På baggrund af ”Aftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance om udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og frem optaget i forbindelse med Aftale om bedre veje til uddannelse og job” blev der via tekstanmærkning nr. 233 på finansloven for 2020 indført et nyt praktikpladstaxametertilskud til institutioner for formidling af uddannelsesaftaler, herunder en kombinationsaftale, som indgås af arbejdsgivere med elever, der er i gang med et grundforløb, og som indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter.

Læs resten af resuméet

Tilskuddet gælder ikke for Ny mesterlære. Det fremgår af tekstanmærkningen, at den vil skulle indarbejdes i materiel lov. Det er efterfølgende aftalt med fgu-aftalekredsen, at tilskuddet fra 2021 vil skulle udvides til også at gælde for ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler under det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux. Med lovforslaget foreslås det, at tekstanmærkningen samt den aftalte udvidelse vedrørende ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler under det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux inkorporeres i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 202I.

Blev L 49 vedtaget?

Ja. L 49 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 15. december 2020 med 97 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 49?

Ved endelig vedtagelse af L 49 (2020-21) 15. december 2020 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB og LA for.

Hvem fremsatte L 49?

L 49 (2020-21) blev fremsat 8. oktober 2020 af Pernille Rosenkrantz-Theil og henvist til Børne- og Undervisningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 15. december 2020: 97 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 82 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.