Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 234LovforslagStatus: Stadfæstet

Om overvågning af smitsomme sygdomme via spildevand.

Hvad handler L 234 om?

L 234 (2020-21): Lovforslaget handler om at give myndighederne, herunder Statens Serum Institut og kommunerne, værktøjer, der kan bidrage til den styrkede indsats vedrørende smitteopsporing.

Læs resten af resuméet

Det foreslås, at myndighederne, herunder Statens Serum Institut og kommunerne, får mulighed for at anvende spildevandsovervågning som led i smitteopsporingen af SARS-CoV-2, idet studier indikerer, at det via spildevandsovervågning og undersøgelser af mængden af for eksempel SARS-CoV-2 i spildevand er muligt at anslå forekomsten af virus i samfundet. Der skal ske de nødvendige tilpasninger af epidemiloven med henblik på at sikre dels et klart grundlag for, at spildevandsforsyningsselskaberne kan deltage i smitteopsporing og smitteovervågning via spildevand, forudsat at selskaberne får omkostningerne hertil refunderet, dels at Statens Serum Institut og kommunalbestyrelserne får hjemmel til at påbyde selskaberne at bistå og medvirke. Forslaget sikrer desuden klar hjemmel til, at kommunalbestyrelserne kan tage initiativ til at foretage lokal overvågning af spildevand med inddragelse af eksterne parter, herunder bl.a. spildevandsforsyningsselskaber, med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme. Denne overvågning vil kunne iværksættes parallelt med øvrige statslige initiativer på området. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2021.

Blev L 234 vedtaget?

Ja. L 234 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 24. juni 2021 med 94 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 234?

Ved endelig vedtagelse af L 234 (2020-21) 24. juni 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF og LA for. Flertallet i NB stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 234?

L 234 (2020-21) blev fremsat 25. maj 2021 af Magnus Heunicke og henvist til Epidemiudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (13)

  1. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  2. Lovforslag som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

  4. Frist for spørgsmålAfsluttet

    · Konfirmeret

  5. Frist for svarAfsluttet

    · Konfirmeret

  6. Frist for ændringsforslagAfsluttet

    · Konfirmeret

  7. Politisk drøftelseAfsluttet

    · Konfirmeret

  8. BetænkningAfsluttet

    · Betænkning afgivet

  9. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Direkte til 3. beh.

  10. Lovforslaget optrykt efter 2. behandlingAfsluttet

    · Endelig

  11. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 23.06.2021 til 3. behandling af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)Afsluttet

    · Endelig

  12. 3. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Vedtaget

  13. Lovforslag som vedtagetAfsluttet

    · Endelig