Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 214LovforslagStatus: Stadfæstet

Om trafikverkets indkøb af nattogstrafik i Danmark.

Hvad handler L 214 om?

L 214 (2020-21): Lovforslaget handler om at gøre det muligt for den svenske statslige trafikkøber, Trafikverket, at indkøbe nattogtrafik som offentlig servicetrafik på jernbanestrækningen mellem Sverige og Tyskland/Belgien via Danmark.

Læs resten af resuméet

Trafikverket vil være ansvarlig for udbud, indkøb og kontraktopfølgning af trafikken, mens transportministeren fortsat er ansvarlig for indkøb af togtrafik på det statslige danske jernbanenet. Aftalen vil bidrage til daglige afgange fra Sverige til andre europæiske lande, hvor danske togrejsende også vil få mulighed for at vælge nattog. Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget give sit samtykke efter grundlovens § 19 til, at transportministeren på Danmarks vegne tiltræder aftalen med Trafikverket. Trafikken skal køre i perioden fra august 2022 og 4 år frem med mulighed for op til 2 års forlængelse, og aftalen udløber samtidig med den eller de kontrakter, som aftalen giver Trafikverket mulighed for at indgå, dvs. senest den 1. august 2028. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Blev L 214 vedtaget?

Ja. L 214 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. juni 2021 med 96 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 214?

Ved endelig vedtagelse af L 214 (2020-21) 4. juni 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA og ALT for.

Hvem fremsatte L 214?

L 214 (2020-21) blev fremsat 14. april 2021 af Benny Engelbrecht og henvist til Transportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (9)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (5)