Sager
Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.
Om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark.
Hvad handler L 191 om?
L 191 (2020-21): Formålet med lovforslaget er at forhindre, at udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
Læs resten af resuméetVis mindre
Forslaget skal ses på baggrund af den EU-forordning om koordinering af de nationale investeringsscreeningsordninger, som trådte i kraft i oktober 2020. Der foreslås en dansk screeningsordning, som gør det muligt at undersøge udenlandske investeringer og særlige økonomiske aftaler og at gribe ind og enten stille nærmere krav til investeringen eller aftalen eller helt forbyde den eller påbyde den afviklet, hvis den udgør en sikkerhedsmæssig trussel mod Danmark. Screeningsordningen er udformet som en kombination af en lovpligtig tilladelsesordning for særlig følsomme sektorer (forsvar, dual use, it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi) og en frivillig anmeldelsesordning for de øvrige sektorer. Tilladelsesordningen anvendes på investeringer fra statsborgere og virksomheder fra EU og tredjelande, mens anmeldelsesordningen alene finder anvendelse på statsborgere og virksomheder fra tredjelande. Dog omfatter anmeldelsesordningen også EU-virksomheder, som er under kontrol eller betydelig indflydelse af tredjelande. For investeringer, der er omfattet af den frivillige ordning, men som ikke er anmeldt, kan Erhvervsstyrelsen gå 5 år tilbage og undersøge og eventuelt gribe ind over for investeringen. Ud over screening af udenlandske direkte investeringer ved erhvervelse af ejerandele m.v. i danske virksomheder, herunder investeringer ved stiftelse af nye virksomheder, medtager loven også screening af særlige økonomiske aftaler (joint ventures og service-, drifts- og leverandøraftaler) under både tilladelses- og anmeldelsesordningen. Af hensyn til det indre marked i EU undtages særlige økonomiske aftaler med EU-statsborgere og EU-virksomheder. Aftaler med EU-virksomheder, der er kontrolleret af statsborgere eller virksomheder fra tredjelande, er dog omfattet. Endvidere begrænses – af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden – at undtage offentlighedslovens regler om aktindsigt til oplysninger efter forvaltningsloven og fastsætte særlige regler om fortrolig domstolsprøvelse. Ifølge forslaget skal der i 2023 iværksættes en evaluering af loven, som skal tage højde for erfaringerne med ordningen og udviklingen i andre landes screeningsordninger. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2021. Loven finder dog ikke anvendelse på investeringer og aftaler, der er gennemført før den 1. september 2021.
Blev L 191 vedtaget?
Ja. L 191 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. maj 2021 med 92 stemmer for og 4 imod.
Hvem stemte for og imod L 191?
Ved endelig vedtagelse af L 191 (2020-21) 4. maj 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF, ALT og KD for. Flertallet i NB og LA stemte imod.
Hvem fremsatte L 191?
L 191 (2020-21) blev fremsat 10. marts 2021 af Simon Kollerup og henvist til Erhvervsudvalget.
Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .
Sagsforløb (12)
Lovforslag som fremsatAfsluttet
· Endelig
- Fremsat den 10. marts 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag som fremsat1 fil
1. behandlingAfsluttet
· Behandlet/Henvist til udvalg
Frist for spørgsmålAfsluttet
· Konfirmeret
Frist for svarAfsluttet
· Konfirmeret
Frist for ændringsforslagAfsluttet
· Konfirmeret
Politisk drøftelseAfsluttet
· Konfirmeret
BetænkningAfsluttet
· Betænkning afgivet
- Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. april 2021
Betænkning m.v.1 fil
2. behandlingAfsluttet
· Behandlet/Direkte til 3. beh.
Lovforslaget optrykt efter 2. behandlingAfsluttet
· Endelig
- Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 27. april 2021
Optryk efter 2.beh1 fil
3. behandlingAfsluttet
· Behandlet/Vedtaget
Lovforslag som vedtagetAfsluttet
· Endelig
- Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. maj 2021
Forslag som vedtaget1 fil
Dokumenter (15)
Forslagstekst (4)
- Fremsat den 10. marts 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag som fremsat1 fil
- Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. april 2021
Betænkning m.v.1 fil
- Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 27. april 2021
Optryk efter 2.beh1 fil
- Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. maj 2021
Forslag som vedtaget1 fil
Fremsættelsestale (1)
- Skriftlig fremsættelse (10. marts 2021)
Fremsættelsestale1 fil
Bilag (6)
- Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Bilag 1Notat4 filer
- Materiale fra den tekniske gennemgang af lovforslaget v/Erhvervsministeriet
Bilag 2Meddelelse2 filer
- Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Bilag 3Meddelelse1 fil
- Ændringsforslag fra erhvervsministeren
Bilag 4Betænkning m.v.2 filer
- 1. udkast til betænkning
Bilag 5Betænkning m.v.1 fil
- Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. april 2021
Bilag 6Betænkning m.v.1 fil
Spørgsmål (2)
Svar (2)
Spørgsmål og svar (2)
2 af 2 spørgsmål er besvaret.
Spm. 1
Spm. 2
Afstemning
VedtagetEndelig vedtagelse 4. maj 2021: 92 for, 4 imod, 0 hverken for eller imod, 83 fraværende.
| Folketingsgruppe | For | Imod | Hverken | Fraværende |
|---|---|---|---|---|
| Socialdemokratiet (S) | 28 | 0 | 0 | 21 |
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | 0 | 0 | 16 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 9 | 0 | 0 | 7 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 8 | 0 | 0 | 7 |
| Radikale Venstre (RV) | 7 | 0 | 0 | 7 |
| Enhedslisten (EL) | 7 | 0 | 0 | 6 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 7 | 0 | 0 | 5 |
| Nye Borgerlige (NB) | 0 | 2 | 0 | 2 |
| Liberal Alliance (LA) | 0 | 2 | 0 | 1 |
| Alternativet (ALT) | 1 | 0 | 0 | 0 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 0 | 0 | 0 | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 0 | 0 | 0 | 1 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 | 0 | 0 | 0 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 0 | 0 | 0 | 1 |
| Siumut (SIU) | 0 | 0 | 0 | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne | 1 | 0 | 0 | 7 |
Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.