Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 190LovforslagStatus: Stadfæstet

Om lov om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur.

Hvad handler L 190 om?

L 190 (2020-21): For at opnå en tilstrækkelig grad af sikkerhed i teleinfrastrukturen ønsker regeringen at styrke telemyndighedernes muligheder for at sikre den kritiske teleinfrastruktur, bl.a. i forhold til teleudbydernes anvendelse af leverandører af kritisk teleudstyr og -tjenester.

Læs resten af resuméet

Formålet med lovforslaget er derfor at skabe hjemmel til, at telemyndighederne, dvs. Center for Cybersikkerhed, kan forbyde konkrete leverandøraftaler vedrørende den kritiske teleinfrastruktur, hvis aftalerne vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed. Udover,at Center for Cybersikkerhed i særlige tilfælde vil kunne forbyde teleudbydere at indgå leverandøraftaler, indebærer lovforslaget også, at Center for Cybersikkerhed i særlige tilfælde vil kunne forbyde teleudbydere at opretholde en allerede indgået aftale, der vedrører kritiske komponenter og systemer, hvis den enkelte aftale vurderes at udgøre en væsentlig trussel mod statens sikkerhed. Desuden vil Center for Cybersikkerhed i særlige tilfælde kunne forbyde teleudbyderes anvendelse af kritiske komponenter og systemer, hvis anvendelsen vurderes at udgøre en væsentlig trussel mod statens sikkerhed.

Blev L 190 vedtaget?

Ja. L 190 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 27. maj 2021 med 96 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 190?

Ved endelig vedtagelse af L 190 (2020-21) 27. maj 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA og ALT for.

Hvem fremsatte L 190?

L 190 (2020-21) blev fremsat 10. marts 2021 af Trine Bramsen og henvist til Forsvarsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 27. maj 2021: 96 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 83 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.