Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 181LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og erhvervsfiskerselskab m.v.

Hvad handler L 181 om?

L 181 (2020-21): Forslaget vil sikre, at fiskeriressourcen fordeles blandt aktive fiskere med tilknytning til Danmark og dermed bidrager til de områder, der er afhængige af fiskeri, og at fiskerikontrollen har mulighed for at føre effektiv kontrol med fiskeri i danske farvande.

Læs resten af resuméet

Forslaget indeholder fem hovedelementer: 1) Kun aktive fiskere, der har tilknytning til dansk fiskeri, kan registreres som erhvervsfiskere i Danmark og få andel i danske fiskerettigheder. 2) Regler for bierhvervsfiskeri forenkles med krav om årlig landing til en værdi af mindst 5.000 kr. 3) Bemyndigelse til at udvide eksisterende regler for tiltag mod spøgelsesnet til at omfatte rekreativt fiskeri, så fritidsfiskere skal meddele tab af redskaber og foranstaltninger til bjærgning af disse. 4) Bemyndigelse til krav om digital kommunikation angående ejerskab af kvoteandele. 5) Bemyndigelse til at fastsætte regler, der muliggør, at fiskerikontrollen kan indkalde fartøjer til kontrol på udpegede positioner til søs. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Blev L 181 vedtaget?

Ja. L 181 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 29. april 2021 med 97 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 181?

Ved endelig vedtagelse af L 181 (2020-21) 29. april 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA og ALT for.

Hvem fremsatte L 181?

L 181 (2020-21) blev fremsat 25. februar 2021 af Rasmus Prehn og henvist til Miljø- og Fødevareudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 29. april 2021: 97 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 82 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.