Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 176LovforslagStatus: Stadfæstet

Om udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning m.v.

Hvad handler L 176 om?

L 176 (2020-21): Lov om produkter og markedsovervågning (produktloven) er en rammelov for kontrol med produkters sikkerhed m.m. Den fastsætter ensartede vilkår for kontrol og sanktioner på tværs af en række produktområder.

Læs resten af resuméet

Dette lovforslag tilføjer nye produktområder til produktlovens anvendelsesområde. Det er f.eks. krystalglas, mærkning af fodtøj og tekstiler samt metrologi og akkreditering. Sidstnævnte flyttes fra erhvervsfremmeloven til produktloven. Med lovforslaget ændres der tillige i lov om sikkerhed til søs. Kontrolbeføjelserne efter produktloven kan fremover anvendes på tilsyn efter lov om sikkerhed til søs med skibsudstyr og fritidsfartøjer og personlige fartøjer. Søfartsstyrelsen får dermed samme beføjelser som Sikkerhedsstyrelsen til f.eks. at påbyde en webbutik at ændre eller fjerne indhold, der henviser til erhvervsrettet skibsudstyr, der ikke er i overensstemmelse med reglerne. Lovforslaget sikrer gennemførelsen af EU's nye markedsovervågningsforordning på hele Erhvervsministeriets område. Endelig indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte regler for civile raketaktiviteter, og lovforslaget fjerner desuden fristen for udstedelse af den første havplan, da havplanen forsinkes som følge af at forsinkelse i udpegningen af og høringen af nye beskyttede naturområder efter havstrategidirektivet endnu ikke er afsluttet. Lovforslaget ventes at træde i kraft den 1. juli 2021. Ændringen vedr. havplanloven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Blev L 176 vedtaget?

Ja. L 176 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 27. april 2021 med 96 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 176?

Ved endelig vedtagelse af L 176 (2020-21) 27. april 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA og ALT for.

Hvem fremsatte L 176?

L 176 (2020-21) blev fremsat 24. februar 2021 af Simon Kollerup og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 27. april 2021: 96 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 83 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.