Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 170LovforslagStatus: Stadfæstet

Om videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn og indførelse af obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb.

Hvad handler L 170 om?

L 170 (2020-21): Formålet med lovforslaget er at styrke tilsynet med ældreplejen og samtidig sætte ind med en opfølgnings- og læringsindsats, så det sikres, at der rettes op på fejl og mangler, og at kvaliteten i ældreplejen dermed løftes.

Læs resten af resuméet

Det foreslås at videreføre den 4-årige forsøgsordning, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed i perioden fra 1. juli 2018 til 31. december 2021 fører et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder. Ligeledes foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn videreføres uændret for perioden 2022-2024. Desuden ønskes der indført en forpligtelse til, at de registreringspligtige plejeenheder, som modtager et påbud fra Styrelsens for Patientsikkerheds Ældretilsyn vedrørende den social- og plejefaglige indsats eller påbud om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats helt eller delvist, skal tage imod et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb fra et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Blev L 170 vedtaget?

Ja. L 170 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 29. april 2021 med 96 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 170?

Ved endelig vedtagelse af L 170 (2020-21) 29. april 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA og ALT for.

Hvem fremsatte L 170?

L 170 (2020-21) blev fremsat 24. februar 2021 af Astrid Krag og henvist til Social- og Ældreudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 29. april 2021: 96 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 83 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.