Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 15LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for straffelovens terrorbestemmelser.

Hvad handler L 15 om?

L 15 (2020-21): Formålet med lovforslaget er at udvide beskyttelsen af børn i familieretlige sager.

Læs resten af resuméet

Dette søges sikret, ved at den allerede gældende formodningsregel i forældreansvarsloven udvides til også at omfatte en klar formodning om, at en forælder, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, ikke mod den anden forælders ønske har forældremyndighed over barnet, og at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med denne forælder. Lovforslaget har desuden til formål at styrke den eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og ekstremisme ved at styrke muligheden for at afskære kontakten mellem forældre, der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne, og deres børn, hvis den anden forælder ønsker det. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 162 (folketingsåret 2019-20). Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.

Blev L 15 vedtaget?

Ja. L 15 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. december 2020 med 88 stemmer for og 10 imod.

Hvem stemte for og imod L 15?

Ved endelig vedtagelse af L 15 (2020-21) 21. december 2020 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA for. Flertallet i EL og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 15?

L 15 (2020-21) blev fremsat 7. oktober 2020 af Astrid Krag og henvist til Social- og Ældreudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (21)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (8)