Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 116LovforslagStatus: Stadfæstet

Om civile bøder m.v. og kontrolundersøgelser i private hjem m.v. efter konkurrence- og straffeloven.

Hvad handler L 116 om?

L 116 (2020-21): Med lovforslaget implementeres ECN+-direktivet i dansk ret, og der foretages andre justeringer på konkurrenceområdet.

Læs resten af resuméet

Forslaget supplerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gældende beføjelser med beføjelser til at afholde interviews, udstede strukturelle påbud og efter retskendelse og under visse betingelser at foretage kontrolundersøgelser i private hjem. Desuden indfører lovforslaget et nyt civilt bødesystem, hvorefter virksomheder og virksomhedssammenslutninger kan pålægges civile bøder ved domstolene inden for civilprocessens rammer og under iagttagelse af de tilhørende retssikkerhedsgarantier og de yderligere retssikkerhedsgarantier, som gælder efter EU-retten. Derudover sker der en præcisering af bestemmelserne om den uafhængighed, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede besidder i dag. Ydermere indeholder lovforslaget bestemmelser om aktindsigt, gensidig bistand til andre EU-landes konkurrencemyndigheder og justerede regler om forældelse. Endelig har man fra dansk side - ligesom de øvrige EU-lande - valgt at lade direktivets bestemmelser gælde for både sager efter EUF-traktatens regler og efter de danske konkurrenceregler, som indholdsmæssigt er de samme som de europæiske. Loven træder i kraft den 4. marts 2021.

Blev L 116 vedtaget?

Ja. L 116 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 9. februar 2021 med 93 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 116?

Ved endelig vedtagelse af L 116 (2020-21) 9. februar 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF og LA for. Flertallet i NB stemte imod.

Hvem fremsatte L 116?

L 116 (2020-21) blev fremsat 9. december 2020 af Simon Kollerup og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (103)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (16)

Spørgsmål (41)

Svar (41)