Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 230BeslutningsforslagStatus: 1. beh./Henvist til udvalg

Om beskyttelse og bevarelse af gamle træer på offentlige arealer.

Hvad handler B 230 om?

B 230 (2020-21): Ifølge forslaget skal regeringen foretage en juridisk bindende udpegning, som beskytter og bevarer gamle træer, læbælter m.m. på offentlige arealer.

Læs resten af resuméet

Det juridiske grundlag for udpegningen skal være fastlagt inden udgangen af 2021, og udpegningen skal være tilendebragt inden udgangen af 2022. I stedet for at fælde eksisterende træer i byen mener forslagsstillerne, at eksisterende træer bør tænkes ind i byudviklingen, samtidig med at nye træer plantes. Ved at bevare og beskytte træer vil forslagsstillerne sikre et grønnere og kulturhistorisk afsæt i byer og landskaber over hele landet. Hjemmehørende arter vil beholde deres levesteder, tabet af biodiversitet mindskes, og lagringen af kulstof fortsættes.

Blev B 230 vedtaget?

Status for B 230 (2020-21) er 1. beh./Henvist til udvalg. Seneste trin: 1. behandling, 4. maj 2021.

Hvem fremsatte B 230?

B 230 (2020-21) blev fremsat 9. marts 2021 af Sikandar Siddique, Susanne Zimmer og Uffe Elbæk og henvist til Miljø- og Fødevareudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .