Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 135BeslutningsforslagStatus: 2. beh/Vedtaget

Om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

Hvad handler B 135 om?

B 135 (2020-21): Med folketingsbeslutningen har regeringen Folketingets samtykke til at ratificere Ministerrådets afgørelse om ordningen for EU's egne indtægter.

Læs resten af resuméet

Den nye ordning for EU's egne indtægter er en del af aftalen om den flerårige finansielle ramme for EU (MFF) i perioden 2021-2027 og er en forudsætning for, at Europa-Kommissionen kan optage lån til den besluttede genopretningsfond på 750 mia. euro, som skal afbøde de negative økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Der justeres desuden i andre dele af EU's egenindtægter, herunder indføres der bl.a. en ny indtægtskilde baseret på mængden af ikkegenanvendt plastemballage i medlemslandene. Ordningen - og dermed også udbetalinger fra genopretningsfonden - træder i kraft med tilbagevirkende fra 1. januar 2021, når alle medlemslande har ratificeret ordningen.

Blev B 135 vedtaget?

Ja. B 135 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 23. marts 2021 med 79 stemmer for og 17 imod.

Hvem stemte for og imod B 135?

Ved endelig vedtagelse af B 135 (2020-21) 23. marts 2021 stemte flertallet i S, V, SF, RV, KF og LA for. Flertallet i DF, EL og NB stemte imod.

Hvem fremsatte B 135?

B 135 (2020-21) blev fremsat 28. januar 2021 af Nicolai Wammen og henvist til Europaudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 23. marts 2021: 79 for, 17 imod, 0 hverken for eller imod, 83 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.