Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 98LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forbud mod udbud af opgavebesvarelser m.v. til eksaminander på visse uddannelsesinstitutioner.

Hvad handler L 98 om?

L 98 (2019-20): Lovforslaget har til formål at indføre foranstaltninger med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af prøve- og eksamensreglerne på Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets områder.

Læs resten af resuméet

Med lovforslaget indføres et generelt forbud mod udbud, herunder markedsføring, formidling eller salg af opgavebesvarelser eller anden uretmæssig hjælp til eksaminander på en uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til aflæggelse af prøver eller eksamener. Forbuddet omfatter ikke kun salg, men også når sker udbud af den uretmæssige hjælp. Det foreslås, at overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. Da strafferammen for overtrædelse af forbuddet er bøde, straffes der ikke for forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 3. Det foreslås endvidere, at hvis der ved en overtrædelse er opnået et økonomisk udbytte, kan udbyttet konfiskeres efter straffelovens bestemmelser om konfiskation. Det foreslås desuden, at den, der forsætligt medvirker til overtrædelse af det foreslåede forbud, kan pålægges strafansvar efter straffelovens bestemmelser om medvirken. Det foreslås, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes administrativt, idet den foreslåede ordning er omfattet af EU’s informationsproceduredirektiv og derfor skal notificeres for EU-Kommissionen inden udstedelsen. Notifikationsprocedure er iværksat parallelt med den eksterne høring.

Blev L 98 vedtaget?

Ja. L 98 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 16. juni 2020.

Hvem fremsatte L 98?

L 98 (2019-20) blev fremsat 23. januar 2020 af Pernille Rosenkrantz-Theil og henvist til Børne- og Undervisningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (13)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (8)