Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 96LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse ved videregående uddannelser.

Hvad handler L 96 om?

L 96 (2019-20): Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finanslov for 2020, som blev indgået den 2. december 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, der omhandler afskaffelse af uddannelsesloftet.

Læs resten af resuméet

Med forslaget foreslås det, at det igen skal være muligt at gennemføre mere end én fuldt statsfinansieret videregående uddannelse. Dermed kan personer, der har gennemført en videregående uddannelse, som udgangspunkt gennemføre en ny videregående uddannelse på samme eller et lavere niveau. Med lovforslaget genindføres retstilstanden fra før den 1. februar 2017, hvor reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse trådte i kraft. Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2020.

Blev L 96 vedtaget?

Ja. L 96 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 20. februar 2020 med 76 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 96?

Ved endelig vedtagelse af L 96 (2019-20) 20. februar 2020 stemte flertallet i S, DF, RV, SF, EL, ALT, NB og LA for. Flertallet i KF stemte imod. Flertallet i V stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 96?

L 96 (2019-20) blev fremsat 17. januar 2020 af Ane Halsboe-Jørgensen og henvist til Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (8)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (4)