Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 90LovforslagStatus: Stadfæstet

Om registreringsafgiften for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler i 2020 m.v.

Hvad handler L 90 om?

L 90 (2019-20): Det foreslås at annullere den planlagte stigning i registreringsafgiften for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler, der ellers ville ske fra den 1. januar 2020, så de gældende regler for registreringsafgift for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler også finder anvendelse i 2020.

Læs resten af resuméet

Det foreslås samtidig, at den i 2019 gældende sats for bundfradrag i registreringsafgiften på 40.000 kr. videreføres i 2020. Desuden foreslås det at indføre et fradrag i beskatningsgrundlaget for miljø- og klimavenlige firmabiler (elbiler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler) på 40.000 kr. fra 1. april til 31. december 2020. Endelig foreslås det, at loven træder i kraft den 1. februar 2020, og at den foreslåede annullering af stigningen i registreringsafgift for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler i 2020 får virkning fra 1. januar 2020.

Blev L 90 vedtaget?

Ja. L 90 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 30. januar 2020 med 106 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 90?

Ved endelig vedtagelse af L 90 (2019-20) 30. januar 2020 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB og LA for.

Hvem fremsatte L 90?

L 90 (2019-20) blev fremsat 20. december 2019 af Morten Bødskov og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (20)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (4)