Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 8LovforslagStatus: Stadfæstet

Om afskaffelse af forudgående børnesamtale ved økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren m.v.

Hvad handler L 8 om?

L 8 (2019-20): Formålet med forslaget er at fjerne krav til sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet efter serviceloven, som ikke anses som nødvendige for sagens oplysning eller for den støtte, der eventuelt skal iværksættes.

Læs resten af resuméet

Det foreslås at ophæve kravet om, at der skal afholdes en forudgående børnesamtale ved afgørelse om økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens § 52. Det foreslås yderligere at afskaffe særhandleplanerne for hhv. kriminalitetstruede unge efter servicelovens § 57 c, stk. 2, og for unge med et behandlingskrævende stofmisbrug efter servicelovens § 140, stk. 2. Det foreslås desuden, at revision af en handleplan skal ske som en procesledende beslutning og ikke træffes som en egentlig afgørelse efter de forvaltningsretlige regler. Forslagene er stillet af KL til den forhenværende regering i forbindelse med Kommuneøkonomiaftalen for 2017. Der er således hovedsageligt tale om en genfremsættelse af L 229, som den tidligere regering fremsatte i foråret. Forslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2020.

Blev L 8 vedtaget?

Ja. L 8 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 28. november 2019 med 102 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 8?

Ved endelig vedtagelse af L 8 (2019-20) 28. november 2019 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB og LA for.

Hvem fremsatte L 8?

L 8 (2019-20) blev fremsat 2. oktober 2019 af Astrid Krag og henvist til Social- og Indenrigsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 28. november 2019: 102 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 77 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.