Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 86LovforslagStatus: Stadfæstet

Om krav om straffeattest for botilbud og plejefamilier m.v.

Hvad handler L 86 om?

L 86 (2019-20): Lovforslaget vil medføre, at der stilles krav om, at tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven, fremover skal indhente straffeattester ved ansættelse af personale, herunder ledere.

Læs resten af resuméet

Med initiativet indføres der også et krav om, at socialtilsynet som betingelse for godkendelse af et nyt tilbud vil være forpligtet til at sikre, at tilbuddet har indhentet straffeattester for allerede ansat personale og ledere af tilbuddet. Desuden indføres der et krav om, at socialtilsynet som betingelse for godkendelse af en plejefamilie skal indhente straffeattest for den/de personer, der søger om at blive godkendt som plejefamilie. Formålet med initiativet er at medvirke til at forebygge seksuelle overgreb, vold og berigelseskriminalitet, herunder tyveri og røveri, mod børn, unge og voksne, herunder voksne med handicap, der opholder sig på botilbud, opholdssteder, døgninstitutioner, i plejefamilier og på øvrige tilbud, som er godkendt af socialtilsynet. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2020.

Blev L 86 vedtaget?

Ja. L 86 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 7. maj 2020 med 96 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 86?

Ved endelig vedtagelse af L 86 (2019-20) 7. maj 2020 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA og ALT for.

Hvem fremsatte L 86?

L 86 (2019-20) blev fremsat 18. december 2019 af Astrid Krag og henvist til Social- og Indenrigsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (14)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (9)