Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 20LovforslagStatus: Stadfæstet

Om udmøntning af aftale om ændringer på scenekunstområdet.

Hvad handler L 20 om?

L 20 (2019-20): Lovforslaget udmønter dele af den politiske stemmeaftale af 20. marts 2019 vedrørende scenekunstområdet.

Læs resten af resuméet

Aftalen blev indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Formålet med aftalen er at sikre mere teater til flere. Med lovforslaget bliver der indført en ny kategori af teatre, der skal varetage særlige opgaver regionalt på tværs af flere kommuner. Udvidelsen skal sikre, at også teatre med mere snævert afgrænset geografisk virkeområde kan blive optaget i ordningen. Teatrene, der er omfattet af den nye bestemmelse, vil modtage et supplerende statsligt tilskud. Forslaget indeholder også en bestemmelse om kulturministerens forhandlingsforpligtelse vedrørende refusionsordningen, hvad angår børneteater og opsøgende teater. Ændringen betyder, at kulturministerens forhandlingsforpligtigelse begrænses til at være med Kommunernes Landsforening. Lovforslaget træder i kraft januar 2020.

Blev L 20 vedtaget?

Ja. L 20 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 12. december 2019 med 96 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 20?

Ved endelig vedtagelse af L 20 (2019-20) 12. december 2019 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, KF, ALT, NB, LA og SP for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 20?

L 20 (2019-20) blev fremsat 2. oktober 2019 af Joy Mogensen og henvist til Kulturudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .