Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 204LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ekstraordinært løft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2020-2021.

Hvad handler L 204 om?

L 204 (2019-20): Med lovforslaget foreslås det, at dagspengemodtagere i periode 1. august 2020 til 31. december 2021 får ret til at påbegynde et uddannelsesløft på 110 pct. dagpengesats inden for fag, hvor der kan forventes behov for arbejdskraft.

Læs resten af resuméet

Fag med behov for arbejdskraft afgrænses af en opdateret positivliste. På grund af lovforslagets hastende karakter har lovforslaget ikke været sendt i høring. Lovforslaget implementerer dele af Aftale om ekstraordinært løft af ledige indgået den 17. juni 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 205 om justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene digital opgaveløsning og engelsk og bemyndigelse til Rejsegarantifonden.

Blev L 204 vedtaget?

Ja. L 204 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 25. juni 2020.

Hvem fremsatte L 204?

L 204 (2019-20) blev fremsat 22. juni 2020 af Peter Hummelgaard og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (13)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)