Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 195LovforslagStatus: Stadfæstet

Om midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet efter lov om en skattefri seniorpræmie som følge af covid-19.

Hvad handler L 195 om?

L 195 (2019-20): Med lovforslaget foreslås det, at nedsætte beskæftigelseskravet for ret til en skattefri seniorpræmie midlertidigt fra 1.560 timer til 1.040 timer.

Læs resten af resuméet

Dette svarer til en nedsættelse på omtrent 4 måneder. Det nedsatte beskæftigelseskrav gælder alene personer, hvor perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020 indgår i optjeningsperioden. Lovforslaget vil dermed kompensere personer i målgruppen, som på grund af sundhedskrisen rammes af arbejdsløshed eller hjemsendes uden løn. Den skattefri seniorpræmie administreres og udbetales af Udbetaling Danmark med en statslig finansiering på 100 pct. Lovforslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til udbetaling af seniorpræmien på 63 mio. kr. i 2020. Lovforslaget er et led i udmøntningen af Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Blev L 195 vedtaget?

Ja. L 195 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 25. juni 2020.

Hvem fremsatte L 195?

L 195 (2019-20) blev fremsat 26. maj 2020 af Peter Hummelgaard og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (9)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (5)