Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 145LovforslagStatus: Stadfæstet

Om udvidet dækningsområde for Rejsegarantifonden i ekstraordinære situationer.

Hvad handler L 145 om?

L 145 (2019-20): Forslaget drejer sig om, at Rejsegarantifondens formål udvides til også at dække ekstraordinære situationer som f.eks. den aktuelle situation som følge af covid-19.

Læs resten af resuméet

Rejsegarantifonden vil kunne kompensere rejsende, der har købt en pakkerejse hos en rejseudbyder, der er registreret i Rejsegarantifonden, som har valgt at bruge den danske garantiordning, som ikke er gået konkurs, og som er påvirket af ekstraordinære omstændigheder. Med den foreslåede løsning skånes rejseudbydernes økonomi, for så vidt angår annullerede rejser, og sikrer en hurtigst mulig afvikling af tilbagebetalinger til de rejsende. Erhvervsministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven, herunder aktivering af ordningen og fastsættelse af perioden, som dækningen gælder for. Staten stiller en statsgaranti på 1,5 mia. kr. over for Rejsegarantifonden i de ekstraordinære situationer, for derigennem at understøtte den fortsatte drift hos de danske rejseudbydere. Til brug for tilbagebetalingen af statsgarantien fastsætter Rejsegarantifonden et formueopbyggende bidrag, hvis størrelse godkendes af erhvervsministeren. Rejsegarantifonden skal føre tilsyn med, om summen af godtgørelser og refusioner i forbindelse med tilbagebetalinger og godtgørelser vil overstige statsgarantiernes maksimum og skal i så fald uden unødigt ophold rette henvendelse til erhvervsministeren. Erhvervsministeren evaluerer loven 1 år efter dens ikrafttræden. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Blev L 145 vedtaget?

Ja. L 145 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 26. marts 2020 med 98 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 145?

Ved endelig vedtagelse af L 145 (2019-20) 26. marts 2020 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA og ALT for.

Hvem fremsatte L 145?

L 145 (2019-20) blev fremsat 24. marts 2020 af Simon Kollerup og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (102)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Forslagstekst (4)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (11)

Spørgsmål (43)

Svar (43)