Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 14LovforslagStatus: Stadfæstet

Om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn.

Hvad handler L 14 om?

L 14 (2019-20): Forslaget giver transportministeren hjemmel til at anlægge en ny jernbane over Vestfyn.

Læs resten af resuméet

Forslaget giver endvidere Energinet hjemmel til at omlægge en naturgastransmissionsledning. Den nye dobbeltsporede og elektrificerede jernbane på Vestfyn bliver ca. 35 km lang og vil øge kapaciteten og bidrage til kortere rejsetider i kraft af en ca. 4 km kortere jernbanestrækning mellem Odense og Middelfart og en maksimal hastighed med op til 250 km/t. Jernbanen vil i væsentlighed være beliggende nord for den eksisterende motorvej og bliver placeret i en korridor tæt på motorvejen, da en fælles transportkorridor vil betyde, at de samlede gener for omgivelserne reduceres i forhold til en situation, hvor motorvej og jernbane ligger adskilt. Anlæggelsen af den nye jernbane forudsætter en omfattende omlægning af den eksisterende naturgastransmissionsledning Lillebælt-Storebælt på strækningen mellem Spedsbjerg og Nørre Aaby. Som følge af omlægningens tætte sammenhæng og tidskritiske betydning for jernbaneprojektet omfatter anlægsloven både jernbaneprojektet og omlægningen af naturgastransmissionsledningen. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Blev L 14 vedtaget?

Ja. L 14 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. november 2019 med 101 stemmer for og 3 imod.

Hvem stemte for og imod L 14?

Ved endelig vedtagelse af L 14 (2019-20) 21. november 2019 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT og LA for. Flertallet i NB stemte imod.

Hvem fremsatte L 14?

L 14 (2019-20) blev fremsat 2. oktober 2019 af Benny Engelbrecht og henvist til Transportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (12)

  1. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  2. Lovforslag som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

  4. Frist for spørgsmålAfsluttet

    · Konfirmeret

  5. Frist for svarAfsluttet

    · Konfirmeret

  6. Frist for politiske bemærkningerAfsluttet

    · Konfirmeret

  7. Frist for ændringsforslagAfsluttet

    · Konfirmeret

  8. Politisk drøftelseAfsluttet

    · Konfirmeret

  9. BetænkningAfsluttet

    · Betænkning afgivet

  10. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Direkte til 3. beh.

  11. 3. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Vedtaget

    Møde i salenDagsordenspunkt 4: 3. behandling

  12. Lovforslag som vedtagetAfsluttet

    · Endelig