Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 132LovforslagStatus: Stadfæstet

Om mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse.

Hvad handler L 132 om?

L 132 (2019-20): Forslaget giver hjemmel til i særlige tilfælde at afskære den administrative klageadgang over afgørelser om kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse og de tilknyttede afgørelser om miljøvurderinger.

Læs resten af resuméet

Endvidere foreslås det, at en klage over en afgørelse om ekspropriation efter kystbeskyttelsesloven ikke tillægges opsættende virkning, når miljøministeren har afskåret klage over kystbeskyttelsestilladelsen. Baggrunden er, at etablering af kystbeskyttelse kræver afgørelser efter flere regelsæt. Processen med at gennemføre vigtige kommunale fællesprojekter, som skal beskytte mange grundejere på én gang, kan derfor i visse tilfælde forsinkes væsentligt af klager. Lovforslaget udmønter "Stemmeaftale om ændring af kystbeskyttelse m.v.", som regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 17. december 2019 med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance.

Blev L 132 vedtaget?

Ja. L 132 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 14. maj 2020 med 88 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 132?

Ved endelig vedtagelse af L 132 (2019-20) 14. maj 2020 stemte flertallet i S, V, DF, RV, SF, KF, LA, ALT, IA og SIU for. Flertallet i NB stemte imod. Flertallet i EL stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 132?

L 132 (2019-20) blev fremsat 12. marts 2020 af Lea Wermelin og henvist til Miljø- og Fødevareudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 14. maj 2020: 88 for, 2 imod, 7 hverken for eller imod, 82 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.