Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 123LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forældelsesfrist for vildledende markedsføring af fast ejendom m.v.

Hvad handler L 123 om?

L 123 (2019-20): Lovforslaget går ud på at indføre en 5-årig forældelsesfrist for overtrædelser af markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, i forbindelse med vildledende markedsføring af fast ejendom eller kreditaftaler til finansiering af eller med sikkerhed i fast ejendom og vildledende markedsføring af løbende kontraktforhold med angivelse af en varig pris.

Læs resten af resuméet

Den udvidede forældelsesfrist har til formål at styrke Forbrugerombudsmandens håndhævelsesmuligheder i forbindelse med sådanne overtrædelser og dermed medvirke til en bedre forbrugerbeskyttelse. Den almindelige forældelsesfrist på 2 år efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1 fraviges; for overtrædelse af lovens øvrige strafbelagte bestemmelser gælder fortsat en 2-årig forældelsesfrist. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2020.

Blev L 123 vedtaget?

Ja. L 123 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 23. juni 2020.

Hvem fremsatte L 123?

L 123 (2019-20) blev fremsat 26. februar 2020 af Simon Kollerup og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (16)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)