Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 54BeslutningsforslagStatus: 2. beh./Forkastet

Om øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer (borgerforslag).

Hvad handler B 54 om?

B 54 (2019-20): Beslutningsforslaget er et borgerforslag.

Læs resten af resuméet

Forslaget går ud på, at salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler øjeblikkeligt skal høre op, hvis det er til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer. Målet er et totalt forbud mod pesticider, der er skadelige eller blot potentielt skadelige for grundvandet, biodiversiteten og sundheden, også for landbruget, men da et forbud mod brug af gift i private haver og på offentlige arealer må formodes at være nemmere at få vedtaget, koncentrerer borgerforslaget sig i første omgang om dette. Forslaget er derfor rettet mod den private brug af alle pesticider og ikke den erhvervsmæssige brug.

Blev B 54 vedtaget?

Nej. B 54 (2019-20) blev forkastet ved endelig vedtagelse 19. maj 2020 med 26 stemmer for og 72 imod.

Hvem stemte for og imod B 54?

Ved endelig vedtagelse af B 54 (2019-20) 19. maj 2020 stemte flertallet i RV, SF, EL og ALT for. Flertallet i S, V, DF, KF, NB og LA stemte imod.

Hvem fremsatte B 54?

B 54 (2019-20) blev fremsat 4. december 2019 af Aaja Chemnitz, Karsten Hønge, Mai Mercado og 6 andre og henvist til Miljø- og Fødevareudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (20)

Vis dokumenttype

Bilag (8)