Sager

Folketingsåret 2019-20 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 159BeslutningsforslagStatus: 2. beh/Vedtaget

Om danske militære bidrag til NATO's Mission i Irak.

Hvad handler B 159 om?

B 159 (2019-20): Med folketingsbeslutningen får regeringen Folketingets samtykke til at udsende danske militære bidrag på op til ca. 285 personer til NATO's mission i Irak (NMI) fra ultimo 2020 til medio 2022 fordelt på følgende kapaciteter:

Læs resten af resuméet

- En styrkechef med dertilhørende stabsbidrag bestående af op til ca. 40 personer. Ved en eventuel udvidelse af missionen vil stabsbidraget kunne øges med op til ca. 25 personer. - Et sikrings- og eskortebidrag bestående af op til ca. 100 personer. - Et transporthelikopterbidrag bestående af op til tre EH101-transporthelikoptere i 12 måneder fra 1. maj 2021 samt tilknyttet personel bestående af op til ca. 85 personer. - Et forbindelsesofficersbidrag på op til ca. 5 personer. Herudover vil der kunne indgå cyberkapaciteter i den danske indsats. Desuden forventes det nuværende stabsbidrag til NMI på op til ca. 15 personer videreført, og det nationale støtteelement, der på nuværende tidspunkt er udsendt på baggrund af B 8 (folketingsåret 2015-16) til støtte for indsatsen mod ISIL, vil kunne støtte de danske militære bidrag udsendt til NMI. Derudover vil der kunne udsendes op til ca. 15 personer til et støttelement i Irak. De danske militære bidrag vil gennemføre aktiviteter inden for rammerne af NATO's operationsplaner, herunder magtanvendelsesdirektiver gældende for NMI. De danske militære bidrag til NMI vil være under NATO's operative kontrol. Der kan anvendes magt i forsvar af NATO- og koalitionsstyrker. Den danske forsvarschef bevarer fuld kommando over bidragene.

Blev B 159 vedtaget?

Ja. B 159 (2019-20) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. juni 2020.

Hvem fremsatte B 159?

B 159 (2019-20) blev fremsat 26. marts 2020 af Jeppe Kofod og henvist til Forsvarsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .