Sager

Folketingsåret 2018-19 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 210LovforslagStatus: Stadfæstet

Om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.

Hvad handler L 210 om?

L 210 (2018-19, 1. samling): Med lovforslaget udmøntes enkelte initiativer fra ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats”, som regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 23. august 2018.

Læs resten af resuméet

Lovforslag er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af den politiske aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen og skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med Lovforslaget foreslås det, at den faglige monitorering af beskæftigelsesindsatsen styrkes gennem en række målinger af kommunernes resultater og indsatser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gør tilgængelige på Jobindsats.dk. Monitoreringen suppleres med en systematisk opfølgning og skærpet tilsyn over for kommuner, som ikke lever op til intentionerne i forenklingen af beskæftigelsesindsatsen. Med lovforslaget foreslås det som følge af satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet at fjerne aldersgrænse for hjælpemidler til personer i job og etablere smidigere overgange mellem sektorer for personer, der har fået bevilget hjælpemidler. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2020. Enkelte dele af konsekvenslovforslaget, uden umiddelbart sammenhæng til forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, træder i kraft den 1. juli 2019. Det gælder blandt andet ændring i sammensætning af Beskæftigelsesrådet og Tilsynsrådet.

Blev L 210 vedtaget?

Ja. L 210 (2018-19, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 30. april 2019 med 91 stemmer for og 15 imod.

Hvem stemte for og imod L 210?

Ved endelig vedtagelse af L 210 (2018-19, 1. samling) 30. april 2019 stemte flertallet i S, DF, V, LA, RV, KF, SF og SF for. Flertallet i EL og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 210?

L 210 (2018-19, 1. samling) blev fremsat 27. marts 2019 af Troels Lund Poulsen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (14)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)