Sager

Folketingsåret 2018-19 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 21LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat m.v.

Hvad handler L 21 om?

L 21 (2018-19, 1. samling): Lovforslaget indeholder forslag om, at der skabes en udtrykkelig lovgivningsmæssig ramme for, at kriminalforsorgen kan indsamle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndigheder.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget har endvidere til formål at sikre en øget kontrol med terrordømte og radikaliserede indsattes kommunikation med omverdenen, således at denne efter omstændighederne helt kan afskæres, ligesom lovforslaget indebærer, at kriminalforsorgen får mulighed for at fotografere og optage fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation. Desuden indeholder lovforslaget forslag om, at kriminalforsorgen uden retskendelse må gøre sig bekendt med indholdet af elektroniske effekter, som en indsat har i sin besiddelse, eller som i øvrigt forefindes i kriminalforsorgens institutioner, og som indsatte efter lovgivningen ikke må besidde. Endelig indeholder lovforslaget forslag om begrænsning af erstatningsadgang i anledning af indgreb over for indsatte, begrænsning af brugen af strafcelle over for mindreårige og undervisning af indsatte i den undervisningspligtige alder og om magtanvendelse i forbindelse med kriminalforsorgens transport af arrestanter. Lovforslaget er et led i implementeringen af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi for 2018-2021, som regeringen (V, LA og KF) indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 28. november 2017, og som Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti efterfølgende har tilsluttet sig. Det indeholder forslag til ændringer af de relevante bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven, retsplejeloven, straffeloven og lov om folkeskolen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2019, men lovens § 1, nr. 15-18, finder anvendelse for indgreb, der er iværksat efter lovens ikrafttræden.

Blev L 21 vedtaget?

Ja. L 21 (2018-19, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. december 2018 med 97 stemmer for og 9 imod.

Hvem stemte for og imod L 21?

Ved endelig vedtagelse af L 21 (2018-19, 1. samling) 4. december 2018 stemte flertallet i S, DF, V, LA, ALT, RV, KF, SF og SF for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 21?

L 21 (2018-19, 1. samling) blev fremsat 3. oktober 2018 af Søren Pape Poulsen og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (12)

  1. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  2. Lovforslag som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

  4. Frist for spørgsmålAfsluttet

    · Konfirmeret

  5. Frist for svarAfsluttet

    · Konfirmeret

  6. Frist for politiske bemærkningerAfsluttet

    · Konfirmeret

  7. Frist for ændringsforslagAfsluttet

    · Konfirmeret

  8. Politisk drøftelseAfsluttet

    · Konfirmeret

  9. BetænkningAfsluttet

    · Betænkning afgivet

  10. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Direkte til 3. beh.

  11. 3. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Vedtaget

  12. Lovforslag som vedtagetAfsluttet

    · Endelig