Sager

Folketingsåret 2018-19 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 19LovforslagStatus: Stadfæstet

Om anbringelse af forvaltningsdømte efter kriminallov for Grønland m.v.

Hvad handler L 19 om?

L 19 (2018-19, 1. samling): Lovforslaget skaber hjemmel til, at personer, der efter den grønlandske kriminallov er dømt til eller overført til anbringelse i forvaring i Danmark, kan overføres til den nye anstalt i Nuuk, som forventes at stå færdig i foråret 2019, og som bl.a. kommer til at indeholde en lukket afdeling, som kan huse forvaringsdømte.

Læs resten af resuméet

Hidtil er personer, der idømmes forvaring efter den grønlandske kriminallov, og som vurderes at udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, blevet anbragt i Herstedvester Fængsel i Danmark, bl.a. fordi de åbne anstalter i Grønland ikke er indrettet sikkerhedsmæssigt til anbringelse af særlig farlige personer. Det foreslås i lovforslaget, at overførsel kun kan ske med den pågældendes samtykke, og at dette samtykke kan tilbagekaldes i indtil 6 måneder efter overførslen med den virkning, at den pågældende tilbageføres til Herstedvester Fængsel. Lovforslaget har desuden til formål at ophæve de bestemmelser i retsplejeloven og kriminalloven, der giver mulighed for at anbringe tilbageholdte og dømme eller overføre forvaringsdømte til anbringelse i en psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark. Lovforslaget har derudover til formål at indføre hjemmel til, at der kan ske overførsel af forvaringsdømte, der er anbragt i en åben anstalt i Grønland, til den kommende særlige forvaringsafdeling i Nuuk og fra denne afdeling til en åben anstalt i Grønland. Endelig har lovforslaget til formål at indføre en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om overførsel af indsatte i en institution under Kriminalforsorgen i Grønland, der af det grønlandske sundhedsvæsen er henvist til lægebehandling eller anden sundhedsmæssig bistand i Danmark, til en institution under Kriminalforsorgen i Danmark.

Blev L 19 vedtaget?

Ja. L 19 (2018-19, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 18. december 2018 med 105 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 19?

Ved endelig vedtagelse af L 19 (2018-19, 1. samling) 18. december 2018 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, KF, SF, IA og SF for.

Hvem fremsatte L 19?

L 19 (2018-19, 1. samling) blev fremsat 3. oktober 2018 af Søren Pape Poulsen og henvist til Grønlandsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (22)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)