Sager

Folketingsåret 2018-19 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 189LovforslagStatus: Stadfæstet

Om styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering m.v.

Hvad handler L 189 om?

L 189 (2018-19, 1. samling): Lovforslaget gennemfører en række ændringer på det finansielle område, herunder dele af den politiske aftale af 19. september 2018 mellem regeringen (V, LA og KF) og S, DF, RV og SF om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Læs resten af resuméet

Bl.a. skærpes reglerne om ansvar for ledelser i finansielle virksomheder for at sikre tilstrækkelige kompetencer og systemer til at undgå hvidvask. Ligeledes styrkes beskyttelse af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor. Desuden indføres der krav om, at pengeinstitutter, e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur. Desuden gennemføres en række af de anbefalinger, som arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering afgav i sin rapport "Eftersyn af den finansielle regulering" fra den 27. april 2018, der skal være med til at modernisere og fremtidssikre den finansielle lovgivning under hensyntagen til den finansielle stabilitet og forbrugerbeskyttelsen. Det foreslås bl.a. at give fondsmæglerselskaber mulighed for at udøve tilladte accessoriske tjenesteydelser i en dattervirksomhed. Lovforslaget indeholder derudover et forslag om at ophæve lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, da alle statslige kapitalindskud er indfriet eller på anden vis afviklet. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2019.

Blev L 189 vedtaget?

Ja. L 189 (2018-19, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. maj 2019 med 100 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 189?

Ved endelig vedtagelse af L 189 (2018-19, 1. samling) 2. maj 2019 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, KF, SF og SF for.

Hvem fremsatte L 189?

L 189 (2018-19, 1. samling) blev fremsat 27. februar 2019 af Rasmus Jarlov og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (31)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (4)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)

Spørgsmål (10)

Svar (10)