Sager

Folketingsåret 2018-19 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 143LovforslagStatus: Stadfæstet

Om indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere m.v.

Hvad handler L 143 om?

L 143 (2018-19, 1. samling): Med lovforslaget indføres en obligatorisk pensionsordning af overførselsindkomster, der hidtil har bidraget til finansieringen af satspuljen.

Læs resten af resuméet

Bidraget til obligatorisk pensionsordning udgør i 2020 0,3 pct. af den pågældende overførselsindkomst, og bidragsprocenten stiger hvert år med 0,3 procentpoint til og med 2030, hvor bidragsprocenten er 3,3 pct. Arbejdsgiveren indbetaler ikke bidrag til obligatorisk pensionsordning i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel eller under uddannelse med statens voksenuddannelsesstøtte, og der udbetales refusion til arbejdsgiveren svarende til ydelsen til personen. I stedet udbetales et tillæg til refusion til arbejdsgiveren, som modtager refusion. Det foreslås også, at lov om en satsreguleringsprocent ændres, således at tilførsler til satspuljen ophører med virkning fra 2020. Lovforslaget udmønter aftalen om en ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, som Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet siden har tilsluttet sig.

Blev L 143 vedtaget?

Ja. L 143 (2018-19, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 28. marts 2019 med 96 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 143?

Ved endelig vedtagelse af L 143 (2018-19, 1. samling) 28. marts 2019 stemte flertallet i S, DF, V, LA, ALT, RV, KF og SF for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 143?

L 143 (2018-19, 1. samling) blev fremsat 30. januar 2019 af Troels Lund Poulsen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (44)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (14)

Spørgsmål (12)

Svar (12)