Sager

Folketingsåret 2018-19 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 129 ALovforslagStatus: Stadfæstet

Om fremme af digitale mobilitetstjenester m.v.

Hvad handler L 129 A om?

L 129 A (2018-19, 1. samling): Formålet med forslaget er at gøre det muligt for såvel den offentligt finansierede kollektive trafik som den markedsbaserede at udvikle og drive nye og innovative digitale mobilitetstjenester til gavn for brugerne.

Læs resten af resuméet

Udvikling af digitale mobilitetsløsninger skal gøre det lettere at være passager i den kollektive trafik, f.eks. vil den samlede rejse kunne planlægges, bestilles og betales i én app. Med forslaget kan rejsekortets og rejseplanens funktioner samles i én digital mobilitetstjeneste under ét selskab og med én fælles bestyrelse, så der kan sikres en målrettet og fælles strategi for en samlet digital tjeneste og en samlet prioritering af udviklingstiltag for begge produkter. Endvidere skal de offentlige trafikvirksomheder stille udvalgte transportdata til rådighed for erhvervslivet og stille deres standardbilletter til rådighed for videresalg gennem tredjepart. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Blev L 129 A vedtaget?

Ja. L 129 A (2018-19, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 28. februar 2019 med 107 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 129 A?

Ved endelig vedtagelse af L 129 A (2018-19, 1. samling) 28. februar 2019 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, KF og SF for.

Hvem fremsatte L 129 A?

L 129 A (2018-19, 1. samling) blev fremsat af Ole Birk Olesen og henvist til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (4)

  1. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Direkte til 3. beh.

  2. Lovforslaget optrykt efter 2. behandlingAfsluttet

    · Endelig

  3. 3. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Vedtaget

    Møde i salenDagsordenspunkt 8: 3. behandling

  4. Lovforslag som vedtagetAfsluttet

    · Endelig