Sager

Folketingsåret 2018-19 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 125LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ændring af udbudsloven.

Hvad handler L 125 om?

L 125 (2018-19, 1. samling): Lovforslaget indebærer, at ordregivende myndigheder bliver forpligtede til at offentliggøre alle dele af evalueringsmodellen.

Læs resten af resuméet

Ordregivende myndigheder skal dermed i detaljer beskrive de værktøjer, der benyttes, når tilbuddene skal sammenlignes og der skal findes en vinder af udbuddet. Der indføres i tilknytning hertil en ny definitionsbestemmelse i udbudsloven, der fastlægger, hvad der i udbudsloven menes med begrebet evalueringsmodellen. Herudover indføres der ved udbud af bygge- og anlægskontrakter pligt til at adskille vurderingen af kvalitet i de indkomne tilbud fra vurderingen af priser. Dette gælder dog kun for udbud med en anslået værdi på mere end 350 mio. kr., som tildeles efter kriteriet »bedste forhold mellem pris og kvalitet«. Lovforslaget har til formål at skabe øget gennemsigtighed for tilbudsgivere, så de bedre kan optimere deres tilbud. Herudover har forslaget til formål at styrke kvalitetsvurderingen i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter ved at sikre, at ordregivere ikke utilsigtet lader sig påvirke af et tilbuds pris, når de skal tage stilling til kvaliteten af de indkomne tilbud. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2019.

Blev L 125 vedtaget?

Ja. L 125 (2018-19, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 26. februar 2019 med 97 stemmer for og 9 imod.

Hvem stemte for og imod L 125?

Ved endelig vedtagelse af L 125 (2018-19, 1. samling) 26. februar 2019 stemte flertallet i S, DF, V, LA, ALT, RV, KF, SF og SF for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 125?

L 125 (2018-19, 1. samling) blev fremsat 12. december 2018 af Rasmus Jarlov og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .