Sager

Folketingsåret 2018-19 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 124LovforslagStatus: Stadfæstet

Om opbygning af totalforsvarsstyrken og etablering af mobiliseringskompagnier m.v.

Hvad handler L 124 om?

L 124 (2018-19, 1. samling): Lovforslaget har som formål at øge forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krig og krise gennem opbygning af mobiliseringskompagnier, der uddannes med henblik på indsættelse.

Læs resten af resuméet

Mobiliseringskompagnierne opbygges ved anvendelse af værnepligtige, der har gennemført en 8-måneders værnepligtsuddannelse, og som gives supplerende uddannelse i forbindelse med mobilisering og forud for indsættelse. Samtidig skal lovforslaget styrke totalforsvaret, ved at de værnepligtige, som har gennemført den 8 måneder lange værnepligtsuddannelse, skal kunne indkaldes til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne i op til 5 år efter hjemsendelse. Lovforslaget udmønter den del af forsvarsforliget mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra den 28. januar 2018, hvor det blev aftalt, at totalforsvaret skal styrkes og forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krig og krise skal øges.

Blev L 124 vedtaget?

Ja. L 124 (2018-19, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 26. marts 2019 med 85 stemmer for og 18 imod.

Hvem stemte for og imod L 124?

Ved endelig vedtagelse af L 124 (2018-19, 1. samling) 26. marts 2019 stemte flertallet i S, DF, V, LA, RV og KF for. Flertallet i EL, ALT og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 124?

L 124 (2018-19, 1. samling) blev fremsat 12. december 2018 af Claus Hjort Frederiksen og henvist til Forsvarsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 26. marts 2019: 85 for, 18 imod, 0 hverken for eller imod, 76 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.