Sager

Folketingsåret 2018-19 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 109LovforslagStatus: Stadfæstet

Om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.

Hvad handler L 109 om?

L 109 (2018-19, 1. samling): Lovforslaget er en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2018, hvor regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet.

Læs resten af resuméet

Med forslaget får sundhedsministeren hjemmel til efter ansøgning at godkende en eller flere offentlige myndigheder og institutioner, og private aktører (certificeringsinstitutioner) får hjemmel til at certificere fremmedsprogstolke på sundhedsområdet på baggrund af regler fastsat af sundhedsministeren. En godkendelse som certificeringsinstitution vil have en tidsbegrænset varighed på op til 5 år, hvorefter godkendelsen skal fornys. Desuden skal certificeringsinstitutionerne udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet og træffe afgørelse om at certificere fremmedsprogstolke efter loven og efterfølgende udstede bevis til disse fremmedsprogstolke. Med forslaget skabes der for regionerne en mulighed for – hvis de ønsker det – at benytte sig af tolke, der besidder sproglige kvalifikationer af et vist niveau og kompetencer i tolketeknik og -etik og har et grundlæggende kendskab til sundhedsvæsenets organisering og termer. Loven træder i kraft den 1. marts 2019.

Blev L 109 vedtaget?

Ja. L 109 (2018-19, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. februar 2019 med 108 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 109?

Ved endelig vedtagelse af L 109 (2018-19, 1. samling) 21. februar 2019 stemte flertallet i S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, KF, SF og SF for.

Hvem fremsatte L 109?

L 109 (2018-19, 1. samling) blev fremsat 15. november 2018 af Ellen Trane Nørby og henvist til Sundheds- og Ældreudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (21)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (8)