Sager

Folketingsåret 2018-19 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 125BeslutningsforslagStatus: Bortfaldet

Om bedre forbrugerbeskyttelse i forhold til finansielle produkter.

Hvad handler B 125 om?

B 125 (2018-19, 1. samling): Med forslaget pålægges regeringen at fremsætte lovforslag med henblik på at øge forbrugerbeskyttelsen i den finansielle sektor inden for de to nedenstående områder.

Læs resten af resuméet

Forbrugerne skal beskyttes mod bidragsstigninger på realkreditlån, ved at der indføres et forbud mod, at realkreditinstitutter udbetaler hele årets overskud i form af udbytter, aktietilbagekøb og betaling af provisioner og lign. til moderselskabet i de tilfælde, hvor et realkreditinstitut med rimelighed kan forudse, at der er en væsentlig risiko for øgede kapitalkrav i de kommende år. Øgede kapitalkrav skal desuden ikke kunne lægges til grund for en bidragsstigning, hvis realkreditinstituttet har kunnet forudse disse krav og har haft mulighed for at efterleve kravet ved at undlade at udbetale overskud i form af eksempelvis udbyttebetalinger. Desuden skal investeringsforeninger forbydes at betale formidlingsprovision til pengeinstitutter eller andre virksomheder, der rådgiver om og sælger investeringsforeningsprodukter til privatpersoner.

Blev B 125 vedtaget?

Status for B 125 (2018-19, 1. samling) er Bortfaldet. Seneste trin: 1. behandling, 30. april 2019.

Hvem fremsatte B 125?

B 125 (2018-19, 1. samling) blev fremsat 1. marts 2019 af Jacob Mark og Lisbeth Bech-Nielsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (1)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Forslagstekst (1)