Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 9LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.

Hvad handler L 9 om?

L 9 (2017-18): Lovforslaget medfører, at personer kan opnå adressebeskyttelse i CVR ved at registrere navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR).

Læs resten af resuméet

Beskyttelsen vil gælde i CVR i samme periode som i CPR. Beskyttede adresser vil fortsat blive registreret i CVR, og offentlige myndigheder vil fortsat kunne få adgang hertil. Private brugere, der kan dokumentere et forfaldent krav eller anden retlig interesse, vil kunne få en beskyttet adresse udleveret hos en kommune mod betaling af et gebyr på op til 75 kr. Ifølge forslaget fastsætter Erhvervsstyrelsen regler, der sikrer, at også personer uden et CPR-nummer, f.eks. en udlænding, der registrerer sig som direktør i et dansk selskab, kan få adressebeskyttelse i CVR. Lovforslaget indebærer også, at ikkebeskyttede privatadresser fremover kun opdateres og offentliggøres i 3 år, efter en person sidst har været knyttet til en virksomhed i CVR. Lovforslaget indeholder herudover bl.a. en ændring af reglerne om reklamebeskyttelse med henblik på at gøre det lettere at aftage og videredistribuere cvr-data om reklamebeskyttede virksomheder og en bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med skattemyndighederne om at offentliggøre oplysninger fra indkomstregisteret om antal ansatte i CVR. Herudover indeholder forslaget en række ændringer af cvr-loven samt af revisorloven og restaurationsloven. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Blev L 9 vedtaget?

Ja. L 9 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. december 2017 med 54 stemmer for og 53 imod.

Hvem stemte for og imod L 9?

Ved endelig vedtagelse af L 9 (2017-18) 19. december 2017 stemte flertallet i DF, V, LA, KF og V for. Flertallet i S, EL, ALT, RV og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 9?

L 9 (2017-18) blev fremsat 4. oktober 2017 af Brian Mikkelsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 19. december 2017: 54 for, 53 imod, 0 hverken for eller imod, 72 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.