Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 97LovforslagStatus: Stadfæstet

Om boligplacering af flygtninge og præcisering af personkreds for danskuddannelse m.v.

Hvad handler L 97 om?

L 97 (2017-18): Regeringen ønsker med lovforslaget at forenkle kvotefordelingsreglerne til fordeling af flygtninge mellem kommunerne.

Læs resten af resuméet

Ændringerne er foranlediget af de meget store udsving i landstallet, som man har oplevet de senere år. Det har skabt ønske om en enklere fordelingsmodel. De enkelte dele af forslaget har været drøftet med KL. Derudover ændrer lovforslaget reglerne om boliganvisning efter integrationsloven, så der ikke kan opnås fordele ved at ændre opholdsgrundlag fra familiesammenført til flygtning. Samtidig tydeliggøres det, at en tilflytningskommune ikke er forpligtet til at anvise en bolig, hvis en flygtning fraflytter den kommune, vedkommende er visiteret til. Lovforslaget ændrer samtidig reglerne i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., så disse sidestilles med S-kursister (nyankomne udenlandske arbejdstagere m.m.). Danskuddannelsen vil således være omfattet af reglerne om betaling af depositum og reglerne om klippekort.

Blev L 97 vedtaget?

Ja. L 97 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 20. december 2017 med 86 stemmer for og 19 imod.

Hvem stemte for og imod L 97?

Ved endelig vedtagelse af L 97 (2017-18) 20. december 2017 stemte flertallet i S, DF, V, LA, RV, KF og V for. Flertallet i EL, ALT og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 97?

L 97 (2017-18) blev fremsat 15. november 2017 af Inger Støjberg og henvist til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (23)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (5)

Spørgsmål (7)

Svar (7)