Sager

Folketingsåret 2017-18 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 89LovforslagStatus: Stadfæstet

Om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.

Hvad handler L 89 om?

L 89 (2017-18): Med lovforslaget åbnes der mulighed for, at personer med indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag kan få bidragene udbetalt kontant og skattefrit i 2018.

Læs resten af resuméet

I perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018 kan man ansøge om at få indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant. Arbejdsløshedskasserne/Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde behandle en ansøgning om udbetaling, som modtages efter udløbet af ansøgningsfristen og senest den 30. september 2018. Bidrag, der er indbetalt for perioder til og med den 22. juni 2017, udbetales skattefrit, og bidrag, der er indbetalt for perioder efter den 22. juni 2017, udbetales med fradrag for en afgift på 30 pct. I det fremsatte lovforslag var det er en betingelse for udbetalingen, at man på ansøgningstidspunktet ikke havde nået efterløns- og fleksydelsesalderen. Dette blev i forbindelse med udvalgsbehandlingen ændret til, at man ikke måtte have nået folkepensionsalderen. Herudover skal man skriftligt og endegyldigt fravælge efterløns- eller fleksydelsesordningen. Udbetalingen af efterløns- og fleksydelsesbidrag sker i perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. juli 2018.

Blev L 89 vedtaget?

Ja. L 89 (2017-18) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 20. december 2017 med 65 stemmer for og 40 imod.

Hvem stemte for og imod L 89?

Ved endelig vedtagelse af L 89 (2017-18) 20. december 2017 stemte flertallet i DF, V, LA, ALT, RV, KF og V for. Flertallet i S, EL og SF stemte imod.

Hvem fremsatte L 89?

L 89 (2017-18) blev fremsat 14. november 2017 af Troels Lund Poulsen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 20. december 2017: 65 for, 40 imod, 0 hverken for eller imod, 74 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.